Ligesom resten af blogland har "copycat-episoderne" rystet mig temmelig meget. Der er blevet tænkt og skrevet meget rundt omkring og jeg har givet mit besyv med hist og her. Jeg føler imidlertid ikke, jeg har noget nyt at tilføre "sagen", så jeg lader den stå her - dog vil jeg udtrykke min dybeste medfølelse til de berørte og deres familier - det må have været rigtig ubehageligt (og er det sikkert stadig). Jeg er glad for at se, at størstedelen fortsætter med at blogge - dog under mere skærpede omstændigheder, men det er også til at leve med, hvis vi derved kan opretholde den gode stemning og de personlige præg, som ellers har kendetegnet blogland. Håber den syge person (for det må vedkommende da være) bliver fundet og stoppet.
Og så til noget helt andet...
Min arbejdsprøvning lakker mod enden (kun 1 dag tilbage). I 6 uger har jeg vidst, at det ikke ville bære frugt. Mange tanker og følelser er blevet bearbejdet og hele følelsesregisteret gennemlevet. I dag tog jeg så konsekvensen - pakkede alle mine lærerting i kasser og placerede dem i kælderen bag lås og slå. Ude af øje - ude af sind (næsten da)...Har det nærmest som om jeg har mistet en kær ven...føler mig halv og samtidig fyldt op af tomhed. Jeg ved jeg kommer til at føle mig hel igen...ved også hvad jeg skal fylde tomrummet ud med, når overskuddet er til det...I mellemtiden fylder jeg mig selv med selvforkælelse...
Farverne er en fryd for øjet og det er mit mål, at der skal masser af dem ind i lejligheden. Der skal ryddes op og luges ud - jeg skal kun være omgivet af ting, som gør mig glad og fylder mig med energi. For her kommer jeg til at tilbringe størstedelen af min tid fremover. I alle rum skal der være minimum én ting, jeg selv har lavet, så jeg kan klappe mig selv på skulderen og sige: "Godt gået. Det kan godt være, jeg ikke kan arbejde, men jeg dur' sgu stadig til noget!". Kan næsten ikke vente med at komme i gang...
