Her er lidt stille....og stilheden fortsætter lidt endnu. Jeg er nemlig i den tænksomme fase (læs: zombiefasen). En fase jeg kommer i, hver gang jeg har været i kontakt med "systemet". Denne gang var det anderledes;...bedre, men alligevel...følelserne er de samme og reaktionen ens. Zombiemode that is...I sådan en tilstand får jeg ikke så meget fra hånden. Og da slet ikke noget nyt...Så har jeg det bedst med at sysle med det velkendte. Dét, man kan gøre med lukkede øjne, mens man stirrer ud i luften og lader tankerne flyve.
De mulige udfald synes lige uoverskuelige...på den ene side; dét jeg ønsker, men fysisk ikke magter. På den anden side; dét jeg magter, men egentlig ikke ønsker. Det føles ikke just som en win/win, men selvfølgelig vil jeg se helt anderledes på det, når tingene kommer lidt på afstand. Det ved jeg godt.
Mens jeg arbejder monotomt derudaf, lægger jeg planer for julegaver og julebag...jeg distancerer mig fra dét, som kun tiden alligevel kan give mig svar på. Jeg kommer stille og roligt til kræfter igen...jeg skal bare lige samle mig...















