
De her æsker lavede jeg for efterhånden længe siden, men de manglede lige at få bånd på samt et sted at stille dem. I går fik vi resten af modulerne hængt op i stuen og i dag når vi forhåbentlig at rykke lidt mere på palds.
Æskerne er de velkendte Netto-æsker fra sidste år, som jeg (heldigvis) fik hamstret i stor stil. Jeg har brugt tapetlim til disse, da tapetet jeg har brugt er ret kraftigt i det, men jeg har tidligere brugt tapetklister og limstift til mindre æsker og til tyndere papir. Båndet er sat på indvendigt med dobbeltklæbende tape (efter tip fra Rakel) i stedet for at lave huller, men da låget efterfølgende 'gaber' lidt, skal de lige en tur i pres.
Næste gang vil jeg forsøge mig med dobbeltklæbende tape til selve beklædningsdelen, som Rakel også har gjort. I hvert fald til de mindre æsker med tyndere papir om. Det er vist ikke helt så omstændigt som med limen.




















































