mandag den 27. februar 2012

Aaahh, skøn weekend









Aaahh...har haft en rigtig skøn weekend. 


#1 Hyggeligt besøg hos søsteren fra fredag til lørdag og god mad.
#2 Lækker morgenmad bestående af soyayoghurt med bananer og granatæblekerner.
#3+4 Kort og gave til kammerat.
#5 Klar til fest.
#6 Tømmermændsmorgenmad.
#7 Lang gåtur med kæresten i det smukke, forårsagtige vejr (Havde glemt kameraet, så her er et billede fra en køretur forleden). 


Håber I har haft en ligeså skøn weekend!?

fredag den 24. februar 2012

Stof






I dag var jeg et smut i Stof 2000 og der var specielt ét af stofferne, som fuldstændig tog pusten fra mig. Så meget endda, at jeg glemte alt om, hvad jeg egentlig kom derind efter. Det ligner libertyprintet til forveksling, men stoffet her koster kun 80 kr./m. (Det fås i øvrigt også i andre farvekombinationer). 
Jeg har købt ind til et par Chinos og kan næsten ikke vente med at få dem syet. Leopardprintet er påtænkt en Marapytta-nederdel som denne eller et par Chinos mere og det sorte satin-stof må i vente med at se, hvad skal bruges til. 
Ærgerligt er det nu, at weekenden ikke byder på den mindste smule sytid til mig, men heldigvis lover den både søsterhygge og fødselsdagsfejring af en kammerat. Heller ikke dårligt, hvis du spørger mig....

P.y.n.t






Jeg har købt noget nyt pynt fra denne shop. Som en gave fra mig til mig - bare fordi. Smykkerne har været længe undervejs, men jeg er heldigvis stadig fan af neon og pasteller.  


Jeg er ikke så god til at få lagt smykkerne på plads efter brug - slet ikke hvis det er smykker, som ofte er i brug til daglig. Derfor har jeg samlet dem i denne skål med neonmærkerne. Synes bedre om 'rub on' bogstaverne fra Panduro, men indtil jeg får fat i dem, fungerer det fint nok med disse. Det er mest dét, at de er skåret på skrå, der gør det svært at få teksten til at se lige ud, men det går da an. 

onsdag den 22. februar 2012

Festforberedelser II









Jeg har taget hul på de hyggelige forberedelser til festen og her forsøgt mig med forskellige forslag til madkort. Jeg har måske allerede en favorit, men det kan også være, det vil fungere meget godt at blande dem...Hvis man nu holder samme baggrund, cirkelformen og DYMOskriften, så der er en rød tråd....!? Jeg vil gerne høre din mening. Hvilken en er du mest til? Eller stemmer du for en blanding?

mandag den 20. februar 2012

Bageafhængig






Jeg elsker at bage og griber gerne enhver lejlighed til det. Som f.eks. når jeg lige er nødt til at afprøve forskellige varianter af speltbrødet (for ikke at køre sur i de begrænsede ingredienser). Eller når mine forældre og søsteren melder deres ankomst, som de gjorde i går. 


Jeg har noget med brød og kager og jeg indrømmer gerne, at jeg nok er en smule afhængig. Både af bageprocessen, men især af konsumeringsdelen. Så meget desto sværere er det derfor, at jeg hverken tåler hvedemel, rugmel eller mælkeprodukter. Jeg nægter dog at undvære det helt; altså brødet og kagerne. Derfor har jeg søgt nettet tyndt efter opskrifter og ledt efter gode, anvendelige bøger. 


Nettet er en fantastisk kilde til inspiration og min bog om Raw Food indeholder minsandten også kageopskrifter. Det lyder helt helligt og det er det vel på sin vis også. Ingredienserne består udelukkende af gode, sunde råvarer som nødder, kokosolie, kakao, tørrede frugter, krydderier, grøntsager og den slags. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg aldrig bliver fanatiker (og faktisk kun har købt bogen pga. kageopskrifterne), men når det nu er eneste vej til at få mit fix, så bøjer jeg mig gerne i støvet. 


At kagerne faktisk også smager syndigt, er jeg virkelig overrasket over. At man så indimellem skal øve sig lidt, før resultatet matcher billederne i bogen, må jo bare være en fordel for en bageafhængig som mig...

søndag den 19. februar 2012

Festforberedelser







Invitationerne er sendt ud og nu står den på forberedelser an masse. Selvom festen først er om en måned, siger erfaringen mig, at tiden indhenter én i sidste ende. Så nu har jeg besluttet mig for at starte i god tid. Der er jo også både mad der skal laves og indkøbes, pynt der skal kreeres og planer der skal udtænkes. Men heldigvis er den del af processen meget nem at holde af. 

fredag den 17. februar 2012

Godt nyt




Jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg begynder at mærke en god effekt af de dersens kostændringer. Pyha...måske det alligevel viser sig at være alt besværet værd, selvom jeg til hver en tid godt kunne guffe en fastelavnsbolle eller to. Heldigvis siger min fornuft mig, at det slet ikke kan slå den følelse, jeg lige nu sidder tilbage med i kroppen. Færre smerter, mindre hovedpine og sågar en smule mere energi. Håber sådan det varer ved - kryds lige fingre for mig, ik? 


(Billedet af den lækre laksesalat er fra søster-daten forleden. Det var et hit - både salaten og selskabet).

mandag den 13. februar 2012

Vinderne er fundet

Så er de to vindere af min give away fundet. Trækningen foregik på gammeldags manér, da antallet af deltagere denne gang var overkommeligt. Som ventet var der mest rift om billedsæt 1, men heldigvis var der også nogen der havde lyst til at vinde det andet sæt. Tak fordi I ville være med. Nu til den spændende del - trækningen.






Vinderen af billedsæt 1 blev Heidi med bloggen Oh deer sister.


Vinderen af billedsæt 2 blev Carina med bloggen til verdens ende og tilbage igen


Vil I sende mig en mail med jeres adresse, så sender jeg billederne til jer.

fredag den 10. februar 2012

Luksus fredag








Luksus fredag er:
- at have tid til leg med masking tape.
- at kunne nyde de nyudsprungne påskeliljer i den nypimpede vase.
- at nyde, at det nu er tilladt at snige lidt knækbrød og ost ind i kosten. (Mums, det er luksus efter at have været foruden i måneder).
- at have hele hytten for sig selv og både middagsmad og aftensmad er forberedt. 
- at solens stråler strømmer ind af vinduet og man næsten kan dufte foråret. 
- at glemme alt om rengøring for en stund og kaste sig over diverse hængepartier, bare fordi man for en gangs skyld orker.
- at lægge sidste hånd på invitationerne.
- at glæde sig til en aften, som byder på X-factor og samvær med gode venner. 

torsdag den 9. februar 2012

Lidt at varme sig på





 
 
Okay...Vi kommer vist ikke uden om, at det stadig er vinter. Selvom temperaturen så småt kravler derop af, er vandet flere steder stadig frosset til og vinden er bidende kold. Men med et par gode nyheder de sidste par dage, er der da lidt at varme sig på. Og hvis ikke det rækker, kan de her indkøb måske være med til at give lidt forårsfornemmelser i kroppen. 

Smykkerne har jeg købt her (hvor du også finder andre slags) til en yderst rimelig pris. 

onsdag den 8. februar 2012

København tur/retur







I går skulle jeg til møde med speciallægen i København. Vi måtte tur/retur samme dag, for at få kabalen herhjemme til at gå op. Omend turen var temmelig hård, forsøgte vi at nyde den. Vejret var jo fantastisk og jeg fik leget lidt med mit nye kamera, som faktisk tager overraskende gode billeder, mens vi kører. 


Sjovt egentlig, hvordan vinteren dominerede på vejen derover med sin bidende kulde, frostfyldte områder og sne i vejkanten, mens man på hjemvejen (i den varme bil og med en smuk solnedgang forude) nærmest kunne fornemme foråret bare en lille smule. (Ja, man har vel lov at drømme, ik? Vejrdamen har jo lovet i nærheden af plusgrader senere på ugen - Luksus!).

mandag den 6. februar 2012

Fødselsdags give away

I går var det præcis to år siden, jeg startede med at blogge. Det har været to rigtig gode år med masser af inspiration, nye bekendtskaber og endda egentlige venskaber. Det at blogge har ført meget mere med sig, end jeg havde turde drømme om, og dét skal da fejres. 

Derfor har jeg lavet disse to sæt billeder, som udloddes i en give away her på bloggen. Et af dem kan blive dit, hvis du lægger en kommentar nedenfor om, hvilket sæt du helst vil vinde.


Billedsæt 1

Billedsæt 2


Hvert sæt består af et billede i A4 størrelse (det til venstre i collagerne) og et i A5 størrelse (det til højre) uden ramme. 


Du deltager altså enten i kampen om det første eller det andet sæt, så husk at skriv, hvad du helst vil vinde. Jeg trækker de to vindere om præcis en uge, mandag den 13. februar
Håber I har lyst til at være med.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails